Direkte tryk giver længst holdbarhed
Valgplakater med direkte tryk er 100% vandfast og lysægte. Det betyder at trykket hverken tager skade af vand eller sollys og dermed kan holde til ophængning i flere år. Selvom vi bruger kraftige kanalplader (4 eller 5 mm), kan disse dog i tilfælde af kraftig vind eller anden mekanisk påvirkning tage skade. Der skal dog en regulær storm til.
Metoden
Ved direkte tryk, trykker vi dit motiv direkte på kanalpladen uden brug af papir.
Ved opklæbning, trykker vi først papirplakaten, som derefter opklæbes på kanalpladen.
Prisen
Generelt er valgplakater med direkte tryk billige, hvis du skal bruge færre end 200 stk.
Valgplakater med direkte tryk er også billige ift. motivskift.
Holdbarhed, direkte tryk
Ved direkte tryk tåler uendelige mængder vand og farverne falmer ikke i solen.
Det eneste, der kan ødelægge disse valgplakater, er hvis vinden direkte blæser pladen i stykker.
Holdbarhed, opklæbet
Vi benytter en special-lim til opklæbningen, der er vandfast, så plakaterne ikke kan ”regne af”.
Våde plakater tåler kun meget lidt fysisk påvirkning. Så sørg for, at de ikke hænger et sted hvor en gren fra et træ kan stå og slå på plakaten.
Farverne vil falme stille og roligt når de udsættes for sollys. Det er dog normalt ikke noget man lægger mærke til, når de har hængt de 3-4 uger en valgkamp varer.
Om farveægthed
Det er helt normalt, at farver på valgplakater falmer i sollys. Sådan har det været i 100 år.
De plakater man tidligere har opklæbet på masonitplader havde også denne udfordring. Har du ikke tænkt over det før bør du heller ikke se det som et problem nu.
Det nye er, at vi nu tilbyder plakater med direkte tryk, hvor farverne ikke falmer.
I kan altså vælge med denne teknik at få lavet nogle plakater, der kan genbruges til flere valg.
Kanalplader, bemærk tykkelsen
Bemærk, at hvor andre leverandører bruger 3 mm. kanalplader, bruger vi ekstra robuste kanalplader med en tykkelse på hhv. 4 mm og 5 mm.
Kanalplader, generelt
Kanalplader er et glimrende alternativ til de klassiske masonitplader, da de vejer meget mindre, og du slipper for at bøvle med tapetklister.
Kanalplader, miljø
Kanalpladerne er miljøvenlige og må køres til genbrug sammen med dit normale affald.
Lang produktionstid
Kanalplader specialfremstilles og leveringstiden fra vi bestiller plader til de ankommer er 6 uger.
Vi har normalt et lager – men i sagens natur kan de blive udsolgt.
Har du en stor bestilling i forbindelse med valget, så kan din forudbestilling sikre din levering.
Fortsat klassiske plakater
Husk, at vi fortsat tilbyder almindelige plakater på papir.